Fredag d. 9 november 2018
kl. 17-19

ALDRIG MERE EN KRYSTALNAT

– 80 ÅR EFTER 1938 – Kultorvet

Den 9. november 2018 er det 80 år siden nazistiske bander og bøller overfaldt jødiske borgere, butikker, synagoger og ejendomme i Tyskland og Østrig. Mange blev slået ihjel og store værdier – kulturelle og økonomiske – gik tabt.

Krystalnatten, som dette brutale overfald kom til at hedde, blev det første organiserede og planlagte overgreb på jøder og indledningen til den nazistiske kampagne, hvis brutale slutmål blev udryddelse af seks millioner jøder, foruden romaer, politiske anti-nazister, handikappede, homoseksuelle og andre, som ikke fandt plads i nazisternes Tredje Rige.

Krystalnatinitiativet: ’Aldrig mere en krystalnat’ har i 25 år, siden 1993 afholdt fakkelmanifestation den 9. november i København på årsdagen for nazisternes overfald på jøder i Tyskland og Østrig i 1938. Initiativet er samlet om at markere modstand mod racisme og diskrimination og for tolerance, dialog, ytringsfrihed og ligestilling. Som græsrodsinitiativ er vi partipolitisk neutrale. Ligeledes forholder vi os som initiativ ikke til konkrete konflikter ude i verden, herunder Mellemøsten.
For at mindes ofrene dengang og for at minde offentligheden om, hvad der skete – og at det kan ske igen, hvis vi ikke er os bevidst om, hvad der drev den udvikling frem dengang – fortsætter vi år efter år.

Det har vi gjort for at sætte fokus på en række aktuelle og principielle forhold som fx. undertrykkelse af mindretal, rettigheder og friheder, som også er under pres i dag. Vi har fokuseret på forholdene for mindretal, flygtninge, ytringsfrihed, hate speech, faglige rettigheder, seksuelle minoriteter, kulturelle og sociale menneskerettigheder.

Derfor håber vi – ikke mindst i lyset af de fremvoksende højre- og ekstremistiske bevægelser, vi ser ud over Europa og USA – at I vil bidrag til årets arrangement og være med til at sikre en klar modstand mod følgerne af fremmedfjendskhed, racisme, diskrimination og forfølgelse.

I alle år siden vi begyndte disse manifestationer har vi afholdt dem på Gl./Nytorv.
Og det ville vi også have gjort i år. Men vi er blevet gjort opmærksom på, at en anden gruppe har taget pladsen og lanceret et arrangement og taget vores parole: Aldrig mere en Krystalnat. De har ikke henvendt sig til os forinden. Vi ønsker ikke at blive forbundet med den kreds. Derfor har vi flyttet arrangementet til Kultorvet .

ALDRIG MERE EN KRYSTALNAT

YTRINGSFRIHEDEN – FOR ALLE!
NEJ TIL RACISME!
ALDRIG MERE KRYSTALNATTEN!

Fredag d. 9. kl. 17-19 Fakkel-arrangement på Kultorvet

Årets paroler er: Aldrig mere en Krystalnat!
Ryk sammen mod racisme! Kæmp for menneskerettighederne!

Program:

Taler
Mette Geldmann: for og om Hans Goldstein: Vi skal ikke glemme – faklen bæres videre.
Dan Rosenberg Asmussen (Det jødiske Samfund)
Naveed Baig (Dansk islamisk Center)
Louise Holck (Inst. f. Menneskerettigheder) taler ligeledes ind i årets paroler.

Oplæsning
Linda Herzberg læser sin far Frank Herzberg’s digt: oplevelse af Krystalnatten i Tyskland.
Jesper Christensen (skuespiller) afslutter med at læse kapitlet: ”Stjernen”
– i Klemperes bog LTI, Det Tredje Rige Sprog, udgivet af Knud Lindholm Lau

Sang og Musik fra 16.45 – 19:

Radiant Arcadia: www.missingvoices.dk/om
Seks kvinder: Anne Eltard violin. Mare Halberg Larsen harmonika. Anja Præst Mikkelsen Bas klarinet. Salam Susu vokal og harpe. Karen Svane Jørgensen vokal og Channe Nussbaum vokal.

 

Da det ikke er gratis at afholde denne markering, opfordres I tillige til at bidrage økonomisk til årets arrangement. Alle bidrag meget velkomne. Kan I ikke deltage i det praktiske, men vil støtte økonomisk, er det også muligt at indsætte penge på konto: 0400 – 4020 54 97 72


På Krystalnatinitiativets vegne
Mette Geldmann
Mobil: 24 81 81 37
mail: m.geldmann@gmail.com
krystalnatten.dk@gmail.com

 

Se gerne mere på Facebook: Aldrig mere en krystalnat 1938-2018

 

Støtter i 2018:

3F København
3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening
Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920
SOS Racisme
Kvinder i sort – Kvindefredsliga
New Outlook
FN Forbundet
Jødisk Muslimsk Netværk
Det jødiske Samfund
Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination (DRC)

Privatpersoner:
Hans Goldstein, Kent Spånn, Heine Andersen, Lise Loft og Nina Melchior

 

“Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”

Sådan har det lydt i grundlovens § 77 siden juni 1849. Denne rettighed, der er helt central for den demokratiske debat, udfordres imidlertid hele tiden. Ikke voldsomt meget på én gang, men lidt en gang i mellem. Både på det formelle og det uformelle plan.

En nylig undersøgelse af holdningen til ytringsfriheden blandt skoleelever i 8. og 9. klasse har vist et foruroligende billede: halvdelen af eleverne i undersøgelsen mener, at ytringsfrihed ikke skal gælde for muslimer.

Med små, vedvarende og stadig hårdere og grovere sproglige angreb på mindretal som f.eks. muslimer fra fremmedfjendske kredse er det over en årrække lykkedes at flytte holdingen til, hvem ytringsfriheden gælder for. Hvad et sådant skred fører med sig, har historien talrige skræmmende eksempler på.

Også på andre områder synes ytringsfriheden at være under pres. Det gælder senest sagen om forskere, som er blevet pålagt tavshedspligt om deres forskningsresultater, hvis de arbejder for regeringen. Ja, selv tavshedspligt om, at de er blevet pålagt tavshedspligt, kræves.

Under det nazistiske regime i mellemkrigstiden i 1920- og 30erne blev mindretal som jøder og andre forfulgt. Forfattere og forskere blev censureret, og ytringsfriheden blev undertrykt for alle, der ikke var på linje med magthaverne.

Den 9. november 1938 gennemførte nazisterne en organiseret kampagne, som blev indledningen til en systematisk udryddelsespolitik. Det førte frem til de nazistiske udryddelser af seks millioner jøder, drab på unævneligt mange anti-nazister og på sociale og seksuelle mindretal som homoseksuelle, romaer, handikappede og subsistensløse.
At det kunne lade sig gøre at rykke folkestemningen og skabe tilslutning til denne katastrofe, hang dengang blandt andet sammen med den snigende accept af racisme i hverdagen og af, hvad man kunne acceptere at gøre ved medborgere, for eksempel fjerne ytringsfrihed og andre rettigheder.

Vi er ikke der i dag. Heldigvis. Men hvis vi ikke sørger for oplysning og debat i dag, så har vi flyttet grænserne. Og hvem havde troet, at det ’lille jødehad’ i dagligdagen i Tyskland skulle end som systematisk menneskeudryddelse i koncentrationslejrene?

Når vi år efter år markere Krystalnatten den 9. november i 1938 er dels for mindes ofrene, og dels for at markere modstand mod tendenser i vore dage, som vi har set konsekvenserne af tidligere.