Baggrund for arrangementet

Den 9. november 2018 er det 80 år siden nazistiske bander og bøller overfaldt jødiske borgere, butikker, synagoger og ejendomme i Tyskland og Østrig. Mange blev slået ihjel og store værdier – økonomiske og kulturelle – gik tabt.

Krystalnatten, som dette brutale overfald kom til at hedde, blev det første organiserede og planlagte overgreb på jøder og indledningen til den nazistiske kampagne, hvis brutale slutmål blev udryddelse af seks millioner jøder, romaer, politiske anti-nazister, handikappede, homoseksuelle og andre, som ikke fandt plads i nazisternes Tredje Rige.

For at mindes ofrene dengang og for at minde offentligheden om, hvad der skete – og at det kan ske igen, hvis vi ikke er os bevidst om, hvad der drev den udvikling frem dengang – har vi i Krystalnatinitiativet markeret den 9. november de seneste 25 år med en manifestation i København.

Det har vi gjort for at sætte fokus på en række aktuelle og principielle forhold som fx. undertrykkelse af mindretal, rettigheder og friheder, som også er under pres i dag. Vi har fokuseret på forholdene for mindretal, flygtninge, ytringsfrihed, hate speech, faglige rettigheder, seksuelle minoriteter, kulturelle og sociale rettigheder.

Derfor håber vi – ikke mindst i lyset af de fremvoksende højre- og ekstremistiske bevægelser, vi ser ud over Europa og USA – at I vil bidrag til årets arrangement og være med til at sikre en klar modstand mod følgerne af fremmedfjendskhed, racisme, diskrimination og forfølgelse.

I alle år siden vi begyndte disse manifestationer har vi afholdt dem på Gl./Nytorv.
Det ville vi også have gjort i år. Men vi er blevet gjort opmærksom på, at en anden gruppe har taget pladsen og lanceret et arrangement og taget vores parole: Aldrig mere en Krystalnat. De har ikke henvendt sig til os forinden. Vi ønsker ikke at blive forbundet med den kreds. Derfor har vi flyttet arrangementet til Kultorvet .

Krystalnatinitiativet: Aldrig mere en krystalnat har siden 1993 afholdt fakkelmanifestation den 9. november på årsdagen for nazisternes overfald på jøder i Tyskland og Østrig i 1938. Initiativet er samlet om at markere modstand mod racisme og diskrimination og for tolerance, dialog, ytringsfrihed og ligestilling. Som græsrodsinitiativ er vi partipolitisk neutrale. Ligeledes forholder vi os som initiativ ikke til konkrete konflikter ude i verden, herunder Mellemøsten.

I mange år kunne man opleve en sidste overlevende fra Krystalnatten i Wien Hans Goldstein tale ved arrangementerne. Sidste gang var 9. november 2017.

SOS RACISME
Nekrolog: Hans Goldstein
Humanisten Hans Goldstein er død, 99 år gammel, mange gange 99 år ung
– dog ikke på det sidste.
Natten til d. 25. august sov Hans Goldstein stille og roligt ind på Frederiksberg Hospital
efter kort tids sygdom og blev begravet på Mosaisk Vestre Begravelsesplads d. 28.
august; efter eget ønske ved en traditionel jødisk ceremoni, ledet af rabbiner emeritus
Bent Melchior og til musik sunget og spillet så smukt af Pelle Voigt: Michael Wiehe’s ’Skal
nye stemmer synge’ og Benny Andersens ’Svantes Svanesang’
En meget fin ceremoni fulgt af mange skønne mennesker, familie og venner af Hans.
Hans var modig og ærlig, åben og kærlig og i særlig grad var han årvågen og havde en
helt fantastisk hukommelse, et omvandrende leksikon til det sidste.
Hans var en gammel venstreorienteret chalutz , dybt engageret i de samfundsmæssige og 1
politiske forhold; og dette ikke mindst omkring New Outlook , hans hjertebarn, som han 2
havde været medstifter af for 40 år siden, og som han håbede ”ville fortsætte i de gode
hænder de ligger i nu”.
Hans, fortsat: “Jeg har forsøgt at få det til at glide så godt som muligt både for mit
vedkommende som for mine omgivelser. Jeg var og er og vil være et fredeligt menneske,
har forsøgt at komme godt ud af det med mine medmennesker. Forsoning har i alle år
været et af mine principper. Vi må finde ud af at leve sammen jøder, arabere og
Palæstina, om det lykkes …
Indenfor rammerne af de kræfter, vi er i besiddelse af, kan vi kan roligt sige, at vi har en
god samvittighed, vi har forsøgt at få det til at glide i den rigtige retning”.
Det var nogle af de sidste ord til mig, et par dage før han døde og i dette arbejde indgik
også Krystalnatinitiativet, som han var en meget aktiv del af gennem alle 25 år.
Han forlod sit barndomshjem i Wien i 38, kom til et fremmed land; Hans: ”Jeg har haft 99
gode år. Jeg kan ikke klage over noget som helst. De dårlige oplevelser jeg har haft, har
jeg ingen indflydelse haft på”.
Hans mistede mange af sine familiemedlemmer under krigen, således som vi har hørt ham
meget gribende fortælle om som vidne ved den årlige fakkelmanifestation organiseret af
Krystalnatinitiativet d. 9.november.
Hans: ”Jeg kan huske i 38, da Hitler kom til magten. I min skoleklasse var der masse af
nazister, bl.a. en klassekammerat, som jeg også spillede fodbold med. Jeg vidste, at han
var nazist og han vidste at jeg var jøde. Drengestreger, de var jo illegale nazister i Østrig
dengang …
Men pludselig, det var sku alvor …
En af de største sorger, da det skete med mig: vi mødtes på gaden og han gik over på det
andet fortov – det tog lang tid, pludselig havde han fået den ide, at jeg var et
undermenneske …
Måske ville det ikke have været sådan, hvis jeg var i tyverne, men jeg var jo et ungt
menneske på 18 år.”
Og især den oplevelse som helt ung fik ham til at indse, at der var noget helt galt, hvorefter
han rejste til Danmark gennem He Halutz, en socialistisk zionistisk organisation og
arbejdede som landbrugselev i fem år på gårde i Jylland og på Sjælland. Han skulle lære
landbrug her i landet og derefter være med til at opbygge landet i Palæstina, som den
zionist han også altid var, nøglen til hans overlevelse. Han forblev dog i Danmark også
efter hjemkomsten fra Sverige, hvor han var under krigen, og havde, som han selv sagde,
et godt liv her. Et liv han var dybt taknemmelig for. Æret være hans minde!

1) Medlem af en organisation af indvandrere til Israels landbrugs settlement, kibbutzim.
2) Den dansk-jødiske fredsbevægelse, som i år har 40 års jubilæum..

Skrevet af Mette Geldmann