Støt arrangementet

For nylig slog den nazistiske organisation Nordfront til igen. Det skete med en plakataktioner med klare jødehadsbudskaber, som blev sat op mange steder i landet. Sidste år på Krystalnatten den 9. november blev der også udøvet hærværk på en jødiske gravplads i Randers i en sag, som aktuelt føres mod to medlemmer af Nordfront ved retten.

Disse hændelser er ikke enestående om end de heldigvis kun er få. Sådan var det ikke i Tyskland og Østrig den 9. november 1938, hvor de første systematiske og landsomfattende overfald på jødiske medborgere i ført til det, der siden er blevet kaldt Krystalnatten. Hærværk, vold, død og ødelæggelse den nat blev starten på den udvikling, som siden ført til KZ-lejrene.

Så vidt er vi ikke i dag. Heldigvis. Og de nazistiske grupper sætter ikke dagsordenen. Men de trives i skyggen af en ofte fremmedfjendsk offentlig debat.

I Krystalnatinitiativet har vi gennem de seneste 26 år markeret den 9. november for at gøre opmærksom på, at racisme skal der sige fra overfor. Det gør vi også i år, men på grund af Corona-situationen bliver det ikke på samme måde som tidligere med talere, musik og fællessang. Vi afholder i stedet en såkaldt ’stille markering’ på Kultorvet i København med lys og løbesedler og overholder coronaretningslinjerne. Vi håber, at vi til næste år kan genoptage denne vigtige tradition.

I er meget velkomne til at yde et økonomiske bidrag. Brug vores konto: 0400 – 4020549772

Med venlig hilsen

Mette Geldmann
Kontakt: m.geldmann@gmail.com